Rytmiskgymnastik Linjefag


Linjefaget Rytmisk Gymnastik på Hammerum Efterskole er for dig, der:
  • kan lide at røre dig
  • tidligere har dyrket gymnastik eller gået til dans
  • måske aldrig har dyrket motion, men gerne vil
  • har lyst til at udforske kroppens bevægelsesmuligheder
  • vil forbedre din styrke, udholdenhed, bevægelighed og kondition
  • elsker at have det sjovt
I rytmisk gymnastik arbejder vi med mange forskellige stilarter. Der arbejdes især med klassikerne inden for rytmisk gymnastik: sving, gulvarbejde, vals, funk, smidighed og spring over gulv. Derudover afprøver vi også forskellige håndredskaber såsom:
  • Bold
  • Vimpel
  • Køller
  • Sjippetov
  • Tøndebånd
 
Den kreative proces er et vigtigt element i rytmisk gymnastik. Eleverne udfordrer deres kreativitet i form af improvisation, hvor de selv skal danne mindre øvelsessammensætninger ud fra givne forudsætninger. Rytmisk gymnastik inspireres også meget af dans, og vi benytter os bl.a. af delelementer fra house, hip hop, moderne dans, yoga og ballet.
 
Formålet med undervisningen i rytmisk gymnastik er, at eleverne tilegner sig gymnastiske færdigheder og forbedrer dem igennem målrettede undervisningsforløb, der tilpasses niveauet hos alle eleverne på holdet samt favner bredt i forhold til gymnastiske områder. Samtidig ønskes en øget kropsbevidsthed hos eleverne, som bliver opmærksomme på vigtigheden af en grundig opvarmning samt den generelle betydningen af et liv med motion og sundhed i hverdagen.
 
 
På Hammerum Efterskoles rytmelinje handler det om at forbedre sig som gymnast uanset udgangspunktet, men allermest handler det om glæden ved gymnastik og bevægelse.
Kontakt
Nyheder
20.2.13
Hammerum Efterskole har Cambridge-engelsk som tilbud fra 13/14
Hammerum Efterskole er blevet godkendt som Cambridge Associated School....
20.2.13
Studieture i 13/14
Hammerum Efterskole tager også alle elever med til New York i skoleåret 13/14....
Kalender
22.5.13
Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver - FS10 Tysk
Hammerum Efterskole  |  Tornebuskvej 2  |  7400 Herning  |  97 11 62 34  |  hammerum-efterskole@hamme.dk