|
|
Eleverne skal i løbet af skoleåret undervises i:
- Historie i fortid og nutid
- Tid og rum
- Fortolkning og formidling
I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennemskoleforløbet både i faget historie, og når historie indgår i tværgående emner og problemstillinger. Kundskaber og færdigheder, som eleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, som samfundsfag bygger videre på.
|
Christian IV, malet af Pieter Isaacsz i 1625
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for historielærerens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:
-
Forstå sig selv som historieskabte og medskabere af historien
-
Udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker
-
Skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne
-
Styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer
|
Christian IV, malet af Pieter Isaacsz i 1625
Formålet er i overensstemmelse med folkeskolens "Fælles Mål 2009" for faget Historie:
-
Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.
|
82nd Airborne Division i Den Dominikanske Republik
-
Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring.
-
Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.
Fagets timetal er 1. lektion a´ 60 minutter pr. uge. Tilbage
|
|
|