|
|
Nyt på HE:
Vi arbejder konstant på at forbedre skolens faglige og sociale tilbud til dig - på denne side har du mulighed for at se nogle af forbedringerne til skoleåret 12/13 og 13/14.
Studieture
I løbet skoleåret har vi følgende studieture på programmet:
Alle ture har enten udgangspunkt i faglig eller social fordybelse. Det kan og er naturligvis også en kombination af de to.
- Berlin
- Skitur til Norden
- New York
Boglig undervisning
- Du vil få mulighed for gymnasieforberedende undervisning.
- Niveaudeling både i 9. og 10. klasse. - du bliver undervist ud fra det niveau, du er på.
Åbne linjer
- Linjefagene på HE er åbne, således at du har mulighed for at deltage på flere linjer. Det vil sige, at du fx. kan kombinere sportslige og kreative linjefag, hvis du har interesse begge steder, men du kan også få mulighed for både at spille håndbold og fodbold, hvis du bare vil have så meget sport som muligt.
Samarbejde med TEKO og Hotel- og Restaurantskolen
- Noget af undervisningen på designlinjen vil foregå i samarbejde med TEKO, Herning. Kok&Tjener linjen har et fast samarbejde med Hotel- og restaurantskolen i Silkeborg, der er en af Danmarks mest kvalificerede uddannelsessteder for kokke og tjernere. Samarbejdet forløber i større og mindre grad og hele året og munder ud i en gallamiddag for forældre og inviterede. Middagen laves og serveres af linjefagets elever sammen med Hotel- og restaurantskolens professionelle ansatte.
|
Cambridege engelsk
- Du vil få mulighed for at få english as a second language på Cambridge niveau som valgfag. Valgfaget kan munde ud i en prøve, hvor du kan få et internationalt anderkendt certifikat, hvis du består. Det koster dog et administrationsgebyr på kr. 500 for at gå til eksamen. Din prøve skal nemlig sendes til Cambridge, hvor deres undervisere vurdere din prøve og afgive en karakter. Det koster ikke noget at få selve undervisningen på Cambridge niveau i løbet af året. Undervisningen vil ligge ud over den traditionelle engelsk undervisning, vi tilbyder.
Samarbejde med lokale idrætsforeninger
- Hvis du spiller håndbold, fodbold eller dyrker gymnastik og har lyst til at træne mere, end efterskolen kan tilbyde dig, eller hvis du har lyst til at spille squash, har vi etableret samarbejde med følgende lokale idrætsforeninger:
- Herning FH (håndbold), Hammerum IF (fodbold), Kollund-Lind Gymnastikforening og Sport 92 (squash).
|
|
|